top of page

Tur til Finland

Gustav Packalens Mindefond

 

Vi har haft en rigtig dejlig tur til Åbo, hvor vi mødte gamle og nye venner fra Finland, Sverige, Estland og England.

 

Vi trænede lørdag fra 9 til 18, hvor de forskellige trænere fra de deltagene klubber tog os gennem nogle teknikker hver især. Vore finske værter havde sørget for et godt afvekslet program, så vi nåede igennem forskellige stilarter bla. traditionel jiu-jitsu, karate, kontrol greb anvendt af politiet og nogle låse anvendt i mixed martial arts (MMA). Denne variation i programmet gav rig mulighed for at træne på tværs af lande.

 

Søndag blev brugt på at vandre rund i Åbo og nyde de fine markeds boder ved floden. Vi havde sat næsen op efter at gå ud til slottet, men vi nåede aldrig så langt, for de mange boder tog for lang tid at komme forbi – og regnen gjorde også sit. Trods det kolde og våde vejr, fik vi et godt og hyggeligt indtryk af byen.

 

Vi er meget taknemmelige over støtten fra Gustaf Packalèns Mindefond, som gjorde det muligt, at vi kunne tage så mange afsted.

 

Mvh

Christoffer

Nivå Budo Klub

bottom of page