top of page
KK_Logo.png
Kyokushin Karate
​​

Karate er Japansk og betyder "tom hånd", altså kunsten at kunne forsvare sig selv uden våben. Karate er en ideel måde at træne  både krop og sind på.
Kroppen trænes optimalt, da karate-træningen indeholder styrke-, konditions-, koordinations- og smidighedstræning. Mentalt opbygger karate evnen til koncentration og giver selvtillid og selvindsigt.
 

Karate som selvforsvar

Karate er selvforsvar. Karate indeholder teknikker, der vil kunne anvendes i situationer, hvor selvforsvar er nødvendigt. Visheden om at man kan forsvare sig selv giver en mere selvsikker fremfærd, hvilket af mange psykologer anses for at være tilstrækkeligt til at afholde en voldsmand fra at skride til handling.

Den sande karate ka (ka = udøver) bruger kun sin viden til selvforsvar, aldrig til at angribe.
 

Hvem kan træne Karate ?

Alle som har lyst til at få lidt sved på panden og komme i god form, kan træne karate. Hverken alder eller køn betyder noget i denne sammenhæng.
 

Er det ikke hårdt ?

Jo det kan til tider være hårdt at træne karate. Der er dog ingen, som bliver "knækket." Træningen er individuel, man træner og lærer i sit eget tempo. Instruktørerne sætter en stor ære i, at undervise på en god og fornøjelig måde. Der er dog disciplin i træningslokalet, hvilket skal forståes som gensidig venlighed og respekt instruktøren og holdet imellem.Man er hård ved sig selv og ydmyg overfor sine omgivelser.
 

Hvem skal jeg træne sammen med ?

Du kommer til at træne sammen med vidt forskellige mennesker, der dog har karate til fælles. Kammeratskaber opstår, man støtter og hjælper hinanden. Du vil få nye venner over hele jordkloden. Vi deltager jævnligt i stævner og træningssamlinger, både i Danmark og i udlandet ligesom klubben også selv står for en række arrangementer. Grundlæggeren af Kyokushin karate, Sosai Mas Oyama sagde at Kyokushin er en stor familie - Kyokushin is one big family.
 

Karate - en sport for dig !

Hvem drømmer ikke om at komme i god form samtidig med, at man har det sjovt? Karate er en sport med en lang historie og mange traditioner. Dette er medvirkende til at gøre den hårde træning interessant. Træningen gør een i stand til at kontrollere kroppen i en grad som de fleste ville tro var umuligt. Du kommer til at udvikle dig som menneske.

bottom of page